Skip to main content

Zehaib Hussain

EL-CIVILINGENIØR hos HBO Solutions

Zehaib skal som ingeniør være med til at sikre kvaliteten i fremtidens el-infrastruktur. Han brænder for at omsætte tung teknisk viden til holdbare løsninger, der understøtter den grønne omstilling. Han er særligt stærk til design og dimensionering af lav- og mellemspændingsanlæg, hvor præcision og struktur er afgørende for succesen.

Zehaib er analytisk, kvalitetsbevidst og en udpræget holdspiller, der trives i spændingsfeltet mellem komplekse beregninger og tværfaglig koordinering.

UDDANNELSE OG KOMPETENCER

Zehaib er uddannet civilingeniør i Elektroteknologi fra DTU i Lyngby, hvor han specialiserede sig i tilstandsvurdering af olietransformere.

Med solid erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomheder som Artelia og Rambøll har Zehaib tilegnet sig stor viden inden for industrielle installationer og farmaceutisk industri. Med sin specialistviden inden for 0,4-10 kV anlæg er Zehaib særligt dygtig til at udføre komplekse tekniske analyser. Han har stor erfaring med kortslutnings- og selektivitetsanalyser samt dimensionering i værktøjer som SIMARIS Design og Digsilent PowerFactory.

I sin tidligere rolle var Zehaib blandt andet ansvarlig for detaildesign og tilsyn i forbindelse med udskiftning af 10 kV koblingsanlæg, hvor han styrede både risikovurdering og koordinering med entreprenører.

ROLLE I VIRKSOMHEDEN

Rolle i virksomheden og personlige egenskaber Zehaib bringer en systematisk tilgang og en høj faglig standard ind i virksomheden. Med sin erfaring i alt fra udbudsmateriale til udførelse er han i stand til at løse komplekse problemstillinger og sikre redundans i forsyningsnettet for vores kunder.

Selvom Zehaib til daglig arbejder med el-teknik, forstår han også at få pulsen op helt uden strøm. Han er nemlig meget aktiv i sin fritid, hvor han bruger meget tid på banen med både tennis, padeltennis og fodbold – når han da ikke er ude på landevejene på sin cykel.