René Ib Nielsen
El-ingeniør hos HBO Solutions
Rene Ib Nielsen
Rene har tidligere beskæftiget sig med en række opgaver inden for el-branchen. Som uddannet elinstallatør skal Rene være med til at sikre kvaliteten af det arbejde, der udføres på de opgaver, vi arbejder med. Rene brænder særligt for det gode håndværk. Ud over fokus på godt håndværk har Rene også et godt overblik og kan holde styr på flere opgaver på én gang.
Rene har tidligere været ansat som faglig ansvarlig i en installationsvirksomhed, hvor han har tilegnet sig kompetencer inden for blandt andet KLS, 10 kV, data, spændingskvalitet, solceller og ladestandere. Særligt de tre sidste områder finder Rene meget interessante. Rene er naturligvis også fagligt stærk inden for beregninger og ledelse.
Uddannelse og kompetencer
Rene er uddannet elektriker og har efterfølgende videreuddannet sig til elinstallatør. Denne uddannelse har han taget på deltid på KEA i Hellerup, hvor han har opnået en stærk el-teknisk viden.
Gennem sin erfaring, først som elektriker og senere som elinstallatør, har Rene tilegnet sig viden inden for stort set hele el-området. Dette omfatter blandt andet byggeri, solceller, ladestandere, energioptimering, lavspænding og spændingskvalitet. Med sin viden og erfaring har Rene også et indgående kendskab til el-tekniske beregninger samt struktur og ledelse.
Rolle i virksomheden
Rene skal være med til at sikre kvaliteten af de elektriske installationer, som bliver udført. Med sit indgående kendskab til branchen har Rene en solid forståelse for godt håndværk. Med sin stærke faglige baggrund skal Rene også være med til at højne det faglige niveau i virksomheden.
Derudover skal Rene bidrage til at finde løsninger på komplekse problemstillinger i byggeriet.
FRITID
I sin fritid er Rene instruktør og udøver af taekwondo, som han lægger mange kræfter i. Ud over taekwondo kan Rene også godt lide at løbe og tage på lange vandreture med sin familie, gerne i Sverige og Norge.
